BLOG FOR KENNEL BODILIUS

VI ER BLEVET CHIPPET
Der kom en fra Dansk Kennel Klub hjem til os, og alle hvalpe blev chippet. Det er en lille chip der skydes ind under huden på venstre side af skulderen. Med denne chip kan enhver dyrlæge samt politiet aflæse dens ejer og navn (det på stamtavlen). Det er lovpligtigt at alle hunde chippes. Før 2015 blev de tatoveret i venstre øre. Det gjorde lidt ondt, men chippen siger de slet ingen ting til. Ved besøget fik vi samtidig udleveret hvalpenes stamtavler. Så de ligger nu klar og venter på jer. Desuden inspicerede hun lige at alle forhold her hos os var ok, og at moderen og mormor også var fine. Hun kiggede sig blot omkring, og sagde at alt så rigtig rigtig fint ud.